Online Reputation Management kan være en hård nød at knække, men ikke desto mindre er det enormt vigtigt at have styr på. Dit omdømme på nettet er afgørende for din virksomheds identitet og image, og det kan i nogle tilfælde være afgørende for din virksomheds omsætning.
En dårlig oplevelse kan nemlig have stor betydning for din virksomheds fremtid – og især hvis du ikke håndterer den i bedste og klogeste online reputation management stil. Hvis du er ansvarlig for din virksomheds profiler på diverse sociale medier, er det dig, der har kommunikationen til både de nuværende men i høj grad også til de potentielle kunder.
Virksomheden har valgt dig og din tone of voice til at præsentere dem online, og det kan være en tung byrde at have på skuldrene. Derfor får du her nogle gode råd til, hvordan du indarbejder online reputation management i dit daglige arbejde med sociale medier.
1. Kend dit brand
I arbejdet med sociale medier er brandidentitet en af de vigtigste elementer at kende til. Den røde tråd er afgørende, da det skaber overblik for følgerne, og er med til at signalere det, som virksomheden gerne vil stå for og kommunikere ud.
Som SoMe-medarbejder skal du altså stå på mål for alt det, som virksomheden kommunikerer på alle andre kanaler, og det der generelt sker i virksomheden. Når du ved alt, hvad der sker, og har styr på alt hvad medarbejdere, kunder, medier og ledelse siger om virksomheden, er du langt bedre forberedt på potentiel modvind.
På den måde kan du tage det meste i opløbet og bruge din dybdegående viden om virksomheden til at fremhæve værdier, succeser og alt det andet som I gerne vil dele.
2. Opdater, opdater, opdater
Hvis du vil have følgere og reaktioner, er det afgørende, at du er aktiv, og netop det spiller også en rolle i arbejdet med med online reputation management. Når du opdaterer siden, har du indflydelse på, hvad den skal indeholde, og det stiller dig godt, hvis en dårlig anmeldelse skulle komme din vej.
Det er også i dette punkt, at søgemaskineoptimering indgår. Når du poster nye blogindlæg på din side, som er velskrevne og relevante, så indgår disse indlæg i kategorien godt indhold. God content er guf for søgemaskinerne, som på sigt vil booste disse siders placering i søgeresultaterne.
Med en masse indhold på både sociale medier og på virksomhedens hjemmeside, sikrer man sig, at det er alle de gode historier, der fylder i søgeresultaterne.
3. Køl af
Vi kender det alle sammen: til fodboldkampen, skænderiet eller i trafikken. Vi reagerer måske ikke helt, som vi gerne vil i kampens hede, og det samme er tilfældet på sociale medier. Når du modtager en dårlig anmeldelse eller opdager dårlig omtale om virksomheden, ledelsen eller en medarbejder, kan det være svært ikke at gå i forsvarsposition med det samme.
På den måde får man ofte svaret lidt hårdere og måske ikke helt efter intentionen. Det kan derfor være en god idé lige at køle lidt ned, inden man reagerer på dårlig omtale – men reagere det skal man! Fokus skal dog være på at løse problemet og ikke på at blusse det op.
Dårlig omtale kan i mange tilfælde være uberettiget, men tonen skal altid være den samme.
4. Erkend fejlen – og fix den!
Uanset om den dårlige omtale er berettiget eller uberettiget, er det afgørende, at man inden for rimelighedens grænser, kan erkende sine fejl. Hvis du som SoMe-medarbejder skal besvare en utilfreds kunde, er det afgørende at være beklagende og løsningsorienteret.
I langt de fleste tilfælde kan en sur kunde blive glad, hvis problemet bliver løst, og tonen er sober. Hvis dette derimod ikke er tilfældet, kan én sur kunde hurtigt blive til flere – og det sætter altså gang i en shitstorm, som kan få store konsekvenser for virksomheden.
Hos OnlineSynlighed.dk har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder om online reputation management. Hvis du som markedsføringskoordinator eller SoMe-manager ønsker sparring eller konkrete råd til, hvad du kan gøre for at stille dig og din arbejdsplads stærkt i tilfælde af dårlig omtale, kan du kontakte os ved at benytte kontaktformularen til højre fra siden. Du kan også kontakte os på 70 12 63 23. Vi kan både agere sparringspartner og hjælpe med udførelsen. Vi tilpasser forløbet, så det passer til dig og din virksomheds behov.
- Avancerede strategier til online reputation management: En specialist’s guide - 4. marts 2023
- Online Reputation Management: 10 Strategier til at forbedre dit omdømme online - 12. januar 2023
- Internet trolls misbruger dit firmanavn med falske domæner - 12. oktober 2018