Online Reputation Management

 

Er du træt af dit omdømme på nettet?

Artikler

Vores artikler holder dig opdateret, og giver dig et indblik i, hvornår online reputation management er afgørende.

Om os

Læs hvordan vi kan hjælpe dig med at bevare et troværdigt omdømme på nettet.

Kontakt os

Vores ekspertviden giver os forudsætningerne til at få styr på dit online omdømme.

Hvad er online reputation management?

Kort sagt handler online reputation management om håndteringen af en given person eller virksomheds omdømme på nettet. Med hjælp fra digitaliseringen er virksomheder og privatpersoners omdømme på nettet nemlig mindst ligeså vigtigt, som det er i det virkelige liv.

Dårlig omtale kan have fatale konsekvenser for fremtiden, og når det først er online, så forsvinder det ikke. Med online reputation management, ORM, kan man dog få det negative til at fylde mindre, så det bliver sværere at finde for brugerne.

Alle virksomheder har brug for online reputation management. Både fordi det skal gøres proaktivt, men også fordi, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er dig eller din virksomhed, der får dårlig omtale, som lynhurtigt kan udvikle sig til en shitstorm.

Shitstorm

Online Reputation Management Shitstorm

En shitstorm er et begreb, der dækker over den storm af negativ mediedækning og dårlig omtale, der kan ramme virksomheder. Der findes tusindvis af eksempler på virksomheder, der er havnet i en shitstorm. De fleste husker Jensens Bøfhus, Nykredit og Nordeas shitstorme, men det sker altså langt oftere, end man tror.

En shitstorm kan både være berettiget og uberettiget, men det det ændrer ikke sagens kerne. Hvis man er udsat for en shitstorm, kan det være enormt svært at komme på fode igen. En shitstorm kan nemlig påvirke enhver virksomhed og privatpersons omdømme, og sætte store begrænsninger for fremtiden.

Vi bruger anmeldelsessider som for eksempel TrustPilot, når vi skal vælge, hvor vi vil købe den produkt eller service, vi efterspørger. Hvis siderne er præget af dårlige anmeldelser, er vi meget tilbøjelige til at vælge virksomheden fra. På den måde kan en shitstorm eller et dårligt omdømme hurtigt få stor betydning for en virksomheds omsætning.

Søgemaskineoptimering som et led i ORM

 

seo

Arbejdet med online reputation management består af enormt mange forskellige elementer. En af dem er søgemaskineoptimering, der ofte bruges aktivt efter en shitstorm. Når man arbejder med søgemaskineoptimering er formålet, at en given side skal kunne findes i de store søgemaskiner, som for eksempel Google.

Når man arbejder med søgemaskineoptimering som et led i online reputation management, vil man typisk bruge det til at få den positive omtale og virksomhedens egne sider til at få en bedre placering i søgeresultaterne end de dårlige anmeldelser eller avisartikler, der illustrerer dårlige oplevelser.

Etik har naturligvis betydning, når man arbejder med ORM. Det er ikke alle online marketing bureauer, der vil hjælpe, hvis en shitstorm har været yderst berettiget. Det kan derfor for nogle være svært at lykkedes med arbejdet. Hos OnlineSynlighed.dk er vi i langt de fleste tilfælde villige til at hjælpe, så shitstormen får så lille en betydning for din virksomheds fremtid som overhovedet muligt.

Proaktivt arbejde

proaktivt Online Reputation Management

Online reputation management skal gøres proaktivt, og det er derfor vigtigt, at vi som samarbejdspartner bliver indraget i processen hurtigst muligt. På den måde kan vi stille din virksomhed stærkt både på sociale medier, i søgeresultaterne og på diverse anmeldelses-sider, så den dårlige omtale ikke får så stor betydning, som kunne have været tilfældet.  Mange virksomheder rammes af dårlige anmeldelser, og mange mener, at det kun er et spørgsmål om tid før en virksomhed rammes af en shitstorm eller et hav af negative anmeldelser. Det er lige præcis derfor, at det proaktive arbejde er afgørende.

Med proaktivt online reputation management sikrer man sig, at der er en masse positiv omtale og anmeldelser, der gør det nemmere både at forhindre en potentiel shitstorm, men som også gør arbejdet efter en shitstorm langt nemmere.

Kontakt os hvis du ønsker hjælp til proaktiv online reputation management fra eksperter på området.