Internet trolls og svindlere kan have en kæmpe skade på dit virksomhedsbrand og omdømme, hvis ikke at de bliver håndteret ordentligt. Jeg vil gerne understrege, at der her ikke er tale om en utilfreds kundeanmeldelse. Internet trolls hensigt er bevidst at skade eller udnytte din virksomhed ved systematiske anstrengelser. En utilfreds kundeanmeldelse hensigt er at oplyse andre forbrugere om deres erfaring med din virksomhed, således at de kan foretage det bedst mulig køb. Internet trolls kan dog udgive sig for at være en kunde eller oprette falske domæner til at misbruge og krænke dit firmanavn og brand.

I denne artikel vil jeg kort fokusere på, hvordan du håndterer misbrug af dit firmanavn og krænkelse af brandet på falske domæner. Internet trolls kan dog også skade dit virksomhedsbrand på mange andre måder.

Hvad er et domænenavn?

Dit domænenavn er din unikke adresse på internettet. Det er det, du har valgt at kalde din virksomhed på internettet. F.eks. er domænenavnet på den her hjemmeside online-reputation-mamangement.dk. Domænenavnet skal registres hos et webhotel, der udbyder domæner, således at du har tilkøbt dig rettighederne til det. Hvis du vil have et domæne, der har endelsen .dk, skal det registreres hos DK-hostmaster.

Misbrug af firmanavn med falske domæner

Der findes overordnet to slags internet trolls, når det gælder misbrug af domænenavne.

  • Svindlere
  • Personer, som af den ene eller anden grund, har set sig sure på dig

Svindlere opretter domænenavne med det formål at narre dine forbrugere til at tro, at de er dig. Disse sider kaldes også for look-a-like sider/domæner eller fup-hjemmesider. Formålet er ofte at få fat i forbrugerens kreditkortoplysninger, men mailadresser eller andre data omkring forbrugeren kan ligeledes være værdifuldt for svindleren.

Den anden slags misbrug af domænenavne stammer fra et meget mere skadeligt miljø, da hensigten her udelukkende er at skade dit virksomhedsbrand.  Det kan være en forhenværende kunde, der har været utilfreds med din virksomhed, som derfor vælger systematisk at skrive dårligt omkring virksomheden. Dette kan være en potentiel bombe, da søgemaskinerne kan vælge at rangere denne side højt, hvortil at nye kunder måske vil blive skræmt væk. En ting er at håndtere en dårlig anmeldelse fra en utilfreds kundeoplevelse, men systematisk uberettiget angreb mod din virksomhedsbrand kan være svært at styre.

Hvordan fjerner man de falske domæner?

Hvis domænenavnet slutter på .dk, så administreres det af DK-hostmaster, og derfor har du en stor chance for at komme problemet til livs. Ved DK-hostmaster.dk kan du indsende en klage til domæneklagenævnet, som derefter vil kigge på sagen omkring misbrug og krænkelse. DK-hostmaster er en nonprofitorganisation, som ejes af DIFO (Dansk Internet Forum), der er blevet udnævnt af Erhvervsstyrelsen.

Hvis du derimod har et domæne, som har en anden endelse, kan det være en betydelig svære opgave. Webhoteller du har registeret domænet er ofte privatejet, hvilket gør at selve sagsbehandlingen kan være vanskelig pga. en lang proces med URS og UBRP klager.

Det kan være en fordel at kontakte et SEO-bureau, der specialiserer sig i Online Reputation Management, så de i rette tid kan formindske skaderne af internet trolls.

John Nielsen