Måske har du en blog på din hjemmeside, måske har du ikke en, eller måske bliver den du har meget sjældent brugt. Relevante og velskrevet blogindlæg er i langt de fleste tilfælde en kæmpe fordel for siden. Udover at bidrage til godt indhold, som er en af vigtigste elementer af søgemaskineoptimering og i jagten om de gode pladser i søgeresultaterne, så bidrager en god og velpasset blog også til kontinuerlig aktivitet på din hjemmeside.

Gennem blogindlæg får du som afsender mulighed for at give dine besøgende en værdi. Det er sådan med brugere, at de jagter værdi, og hvis de føler, at de får det, vil de have mere tendens til at besøge siden igen samtidig med, at de bliver længere tid på siden og dermed forbedrer sidens bounce rate.

Det er dog ikke kun søgemaskineoptimering, bounce rate og tilbagevendende besøgende som er fordele ved at have en god og relevant blog. Det kan nemlig også være et godt værktøj i arbejdet med online reputation management.

Styr det du selv kan styre

Blog

Hvis din virksomhed bliver udsat for dårlig omtale, er I ikke selv herre over, hvad der står, og ej heller hvem afsenderen er. Hvis den dårlige omtale udvikler sig til en shitstorm, kan der potentielt være mange forskellige afsendere, og du har ingen mulighed for at styre, hvad de skriver om dig eller din virksomhed.

Indholdet på din hjemmeside, din blog, dine sociale medier og virksomhedens nyhedsbreve har du og din virksomhed derimod den fulde kontrol over. Her kan I kommunikere det, I som virksomhed gerne vil stå og huskes for.

Det er derfor vigtigt, at man præger det, man selv kan styre i en positiv retning – og det kan man især med blogindlæg. Ved at udarbejde en god og relevant blog, der bekræfter læserne i virksomhedens faglighed, værdier og brand. På den måde bliver det en langt mere fair kamp, hvis virksomheden ender i en shitstorm og mange andre har mindre hensigtsmæssige ting at sige om virksomheden.

Bloggen er virksomhedens proaktive ORM

Hvis man spørger os, er det vigtigt altid at have fokus på online reputation management. Opgaven bliver sværere og sværere jo længere man venter, og meget krævende hvis man først går i gang, når uheldet er ude. Vi arbejder proaktivt med online reputation management, og sikrer os på den måde, at vores kunder står stærkt, hvis dårlig omtale skulle ramme dem.

Ved at have en god og solid blog med en masse indhold, der findes i søgeresultaterne, bliver det sværere for medier, anmeldelsessider og andre negative sider at få pladsen fremfor det virksomhederne selv er afsender på.

Vi rådgiver derfor konsekvent vores kunder til at tænke online reputation management ind som et led i deres øvrige markedsføring. Det kan man gøre på mange forskellige måder, men en god blog er en meget god begyndelse – og så har er det ikke kun virksomhedernes online omdømme, som det er positivt for, men også for læserne og sidens generelle placeringer i søgeresultaterne.

John Nielsen